Pianist til fest
Afskedsgallamiddag med skøn musik!
Tak for en fantastisk performance, der var med til at gøre aftenen så succesrig og mindeværdig!
Der var fuld tilfredshed. Din musik var helt i top. Alle gæster har rost dig til skyerne, for dit flotte og alsidige spil. Du lagde en rigtig god bund til min fest. Og du var også hurtig til at lære en sang du ikke kendte. Ret imponerende:-)
Jeg var meget glad for, at jeg valgte dig til min 60 års fødselsdag. Alle anbefalinger passede på en plet. Og tak for at du holdt alle syv timer. En hård tørn, men det kunne man ikke høre.
Tak, tak og atter tak. Jeg vil anbefale dig alle steder.
Hør musikken her!
- He's Blessing Me Oscar Gilbert 2:37
- What A Wonderful World Oscar Gilbert 2:07
- Det er i dag et vejr Oscar Gilbert 1:10
- Svantes lykkelige dag Oscar Gilbert 1:58
- Love Ballade Oscar Gilbert 2:56
Hyggeligt og behageligt klaverspil til festen med pianist Oscar Gilbert
Som hyggepianist er min vigtigste opgave at skabe en god stemning, der muntert og diskret underbygger festen og gør det til en hyggelig og mindeværdig aften for dine gæster.
Jeg spiller glade melodier som I kender, altid nøje udvalgt efter festens stemning og gæster.
Gæsternes og din oplevelse af festen er det vigtigste – I skal have en hyggelig aften sammen!
Derfor spiller jeg altid musik, som er dæmpet, diskret og rart at høre på, så man kan slappe af og føre en god samtale med de andre gæster.
Hyggepianist – Hvad kan du forvente?
- Muntert klaverspil som aldrig overdøver under maden.
- Diskret, dæmpet og hyggelig musik.
- Velforberedt på musikalske indslag.
- Imødekommer dine særlige ønsker til genre.
- Transport, opstilling og nedpakning af eget klaver.
- Velklædt i jakkesæt, skjorte og slips/butterfly.
- Opmærksom på stemningen i lokalet, og en tilpasning af musikken.
- 25 års erfaring bag tangenterne og en uddannelse som pianist fra konservatoriet.
Erfaring
Optrædender
Svartid
“Havde fornøjelsen af hyre Oscar til min datters konfirmation. Oscar spiller fantastisk og har et rigtig godt og alsidigt repertoire samt en fleksibel og fin fornemmelse for hvad, hvornår og hvor højt han spiller. Kan kun på det varmeste anbefale Oscar!!”
Spørgsmål, jeg ofte har hørt som hyggepianist:
- Oplysninger til fakturering – Hvilket CVR-nummer (Eller EAN) skal faktureres?
- Hvis der er klaver eller flygel, er det rart at vide på forhånd.
- Hvis jeg skal medbringe eget udstyr, skal der være en stikkontakt nogenlunde i nærheden.
- I må gerne skaffe en stol uden armlæn (eller en klaverbænk)
- Hvis det er et længere arrangement eller fx om aftenen, bedes I også sørge for et måltid. Men det afhænger selvfølgelig af de specifikke omstændigheder til jeres arrangement. Jeg oplever ofte, at jeg bare kan koordinere med køkkenet.
Jeg har eget keyboard, højttalere, mikrofon og stativer, som kan medbringes efter aftale.
Er der klaver eller flygel på stedet, foretrækker jeg som regel at spille på det – medmindre det decideret er ustemt, eller er placeret et sted som ikke giver mening i forhold til arrangementet. Vi lige kan snakke om det.
Hvis du har særlige ønsker til genrer eller melodier, så sørger jeg selvfølgelig for at imødekomme det.
Som dinnerpianist sørger jeg for at spille lige den type musik du og gæsterne elsker.
Det sætter prikken over i’et og gør at dine gæster husker tilbage på festen med gode minder bagefter.
Medmindre vi aftaler andet, starter jeg ikke selv skålsange, da jeg som udgangspunkt tænker, at det skal være gæsterne og ikke mig, der sætter skålsange i gang.
Men hvis stemningen undervejs bliver munter og en af dine gæster pludselig bryder ud i en skålsang, så er jeg straks på pletten og spiller med, så det hele bliver løftet til et nyt niveau.
Det hænder en sjælden gang imellem at moster Oda pludselig har skrevet en tekst til en ukendt revyvise hun engang så i 1930’erne.
Så skal der selvfølgelig tænkes hurtigt, og jeg har altid sangbøger med, så jeg kan redde situationen.
Hvis festen har en toastmaster, anbefaler jeg at du beder toastmasteren om at melde musikalske indslag ind til ham på forhånd – herunder hvilke melodier, indslagene går på.
Op til festen, ca 1-2 dage før, ringer toastmasteren mig så op, og fortæller mig hvilke melodier der kommer.
Så sørger jeg for at have forberedt mig og have sangene øvet op.
Hvis du eller dine gæster har musikalske indslag til festen, sørger jeg for at spille klart og tydeligt for til musikken.
Som regel spiller jeg melodien dæmpet og blidt, mens sangen bliver delt ud, så man som gæst kan huske hvordan det nu er, melodien går.
Når sangen er delt ud og alle er klar, spiller jeg et klart og tydeligt forspil, så alle er enige om, hvornår vi starter med at synge.
Det passer godt til de fleste selskaber, hvis jeg som hyggepianist spiller en blanding af jazzmusik, popsange, ballader, filmtemaer og nyere danske sange.
Jeg mærker jeg altid stemningen undervejs i løbet af festen, og tilpasser musikken til den atmosfære, som er i selskabet.
Hvis der eksempelvis er en højtidelig stemning lige når i sætter jer til bords, spiller jeg elegant og dæmpet på klaveret.
Når det senere bliver mere muntert – måske kommer der sjove indslag fra gæsterne – spiller jeg lidt mere løssluppen og festlig musik, mens jeg stadig sørger for at gæsterne kan snakke godt sammen med hinanden.
Beregn din pris
Med denne prisberegner kan du nemt finde prisen på musik til din fest.
Hvad er inkluderet i prisen?
- Musik til festen
- Spiller med på festlige indslag
- Forberedelse
- Transporttid
- Opstilling
- Nedpakning
- Leje af udstyr
Ønsker du musik udover det på forhånd aftalte på dagen, koster det 500 kr. ekstra pr. påbegyndt halve time.
Prisen er uden moms, da Kunstnerisk Virksomhed er momsfritaget i Danmark.
Aflysning: Mindre end 4 uger før: 50% af prisen. Mindre end 48 timer før: fuld pris.
Er datoen ledig?
Indtast datoen for festen her, og få svar på om datoen er ledig.
Book hyggepianist til din fest
Indhent tilbud på musik til festen – 3 enkle skridt
Send din forespørgsel på klaverspil eller festmusik her.
Du bliver altid kontaktet indenfor 24 timer efter du har sendt forespørgslen, enten med en bekræftelse eller hvis der er behov for yderligere information.