Hyggepianist
Book Hyggepianist
Skab en afslappet og indbydende stemning til dit næste arrangement med en hyggepianist. Uanset om du planlægger en intim middag, en hyggelig reception eller en lille sammenkomst, kan levende klavermusik tilføje en ekstra dimension af hygge og charme.
Hyggeligt og behageligt klaverspil til festen med hyggepianist Oscar Gilbert
Som hyggepianist er min vigtigste opgave at skabe en god stemning, der muntert og diskret underbygger festen og gør det til en hyggelig og mindeværdig aften for dine gæster.
Jeg spiller glade melodier som I kender, altid nøje udvalgt efter festens stemning og gæster.
Gæsternes og din oplevelse af festen er det vigtigste – I skal have en hyggelig aften sammen!
Derfor spiller jeg altid musik, som er dæmpet, diskret og rart at høre på, så man kan slappe af og føre en god samtale med de andre gæster.
Hyggepianist – Hvad kan du forvente?
- Muntert klaverspil som aldrig overdøver under maden.
- Diskret, dæmpet og hyggelig musik.
- Velforberedt på musikalske indslag.
- Imødekommer dine særlige ønsker til genre.
- Transport, opstilling og nedpakning af eget klaver.
- Velklædt i jakkesæt, skjorte og slips/butterfly.
- Opmærksom på stemningen i lokalet, og en tilpasning af musikken.
- 25 års erfaring bag tangenterne og en uddannelse som pianist fra konservatoriet.
Erfaring
Optrædender
Svartid
Lyt til musikken
- Love Ballade Oscar Gilbert 2:56
- What A Wonderful World Oscar Gilbert 2:07
- He's Blessing Me Oscar Gilbert 2:37
- Det er i dag et vejr Oscar Gilbert 1:10
- Svantes lykkelige dag Oscar Gilbert 1:58
Aftenens forløb med en hyggepianist
Op til din fest:
- Du udfylder kontaktformularen, så har jeg alle de oplysninger jeg skal bruge om festen.
- Jeg ringer dig op og vi snakker arrangementet igennem, så jeg får en god forståelse for hvad der skal til for at din fest bliver lige som du håber på.
- Med udgangspunkt i ovenstående, modtager du et skriftligt tilbud hvor jeg kommer ud som hyggepianist. Når du bekræfter tilbuddet, har vi en aftale.
Dagen før festen:
Planlægger du et arrangement hvor det giver mening med en toastmaster, kontakter toastmaster mig dagen før festen, hvis han har fået kendskab til lejlighedssange eller musikalske indslag, jeg skal forberede. Så kan jeg være velforberedt, mens du som vært ikke kender programmet i detaljer.
På dagen:
Ankomst:
Jeg ankommer velklædt 15 – 30 minutter før aftalt starttidspunkt, så der er tid til at hilse på, gøre klar og til at stille eget medbragte udstyr op, hvis der ikke er klaver på stedet. Det er også her, jeg koordinerer praktiske spørgsmål med toastmaster og personale. Jeg klarer alle praktiske spørgsmål med personalet og toastmaster, så du skal som arrangør ikke skal bekymre dig om at være vært for mig på dagen – blot at nyde din egen fest.
Under arrangementet:
Som hyggepianist sørger jeg for hyggelig og behagelig baggrundsmusik til festen – uanset om det er reception, middagsselskabb, intimkoncert eller noget helt tredje du har planlagt. Efter at have optrådt som hyggepianist til rigtig mange fester, har jeg en meget klar fornemmelse for, hvilken musik, der er passende til lige netop den stemning der er til jeres fest lige nu. Uanset om stemningen kalder på afdæmpet og elegant baggrundsmusik mens I er ved at sætte jer til bords, eller om det er en glad rygepause sent på aftenen, som kalder på groovy og glad musik, der pumper energi og god stemning ind i hele selskabet, så har jeg blik for hvor aftenen er lige nu, og hvor stemningen bevæger sig henad.
Jeg tilpasser musikken hele aftenen og er helt med på, hvilken stemning, som vil være passende netop nu. Jeg er efterhånden blevet rigtig god til at tilpasse hele dette skifte gradvist, så man som gæst aldrig lægger mærke til at der sker nogle store skift undervejs – musikken passer bare hele tiden rigtig godt til den stemning, der er i lokalet og præcis til den måde som Jeres fest udvikler sig på. For selvom det ofte er på den her måde, stemningen skifter i løbet af aftenen, så er det ret forskelligt hvornår det kommer i løbet af aftenen og også i hvor høj grad festen “stikker af”.
Lejlighedssange:
Kommer der lejlighedssange? Jeg har allerede koordineret melodien og tidsplan med toastmaster, orienteret mig i sangene og har fundet den rette toneart hvor alle kan synge med uden problemer. Mens sangen deles ud, spiller jeg melodien roligt i baggrunden. Når alle har fået sangen delt rundt og er klar, spiller jeg et tydeligt forspil, så det er nemt for alle at høre, hvornår man skal synge. Jeg kan både spille sangen instrumentalt eller synge for hvis I foretrækker det. Er der indlagt skålpauser undervejs i sangen, lægger jeg det naturligt ind og laver igen et tydeligt forspil før vi fortsætter. På den måde bliver sangene en god og sjov (og ikke pinlig!) oplevelse for hele selskabet.
Anmeldelser
Ofte stillede spørgsmål
- Oplysninger til fakturering – Hvilket CVR-nummer (Eller EAN) skal faktureres?
- Hvis der er klaver eller flygel, er det rart at vide på forhånd.
- Hvis jeg skal medbringe eget udstyr, skal der være en stikkontakt nogenlunde i nærheden.
- I må gerne skaffe en stol uden armlæn (eller en klaverbænk)
- Hvis det er et længere arrangement eller fx om aftenen, bedes I også sørge for et måltid. Men det afhænger selvfølgelig af de specifikke omstændigheder til jeres arrangement. Jeg oplever ofte, at jeg bare kan koordinere med køkkenet.
Jeg har eget keyboard, højttalere, mikrofon og stativer, som kan medbringes efter aftale.
Er der klaver eller flygel på stedet, foretrækker jeg som regel at spille på det – medmindre det decideret er ustemt, eller er placeret et sted som ikke giver mening i forhold til arrangementet. Vi lige kan snakke om det.
Hvis du har særlige ønsker til genrer eller melodier, så sørger jeg selvfølgelig for at imødekomme det.
Som dinnerpianist sørger jeg for at spille lige den type musik du og gæsterne elsker.
Det sætter prikken over i’et og gør at dine gæster husker tilbage på festen med gode minder bagefter.
Medmindre vi aftaler andet, starter jeg ikke selv skålsange, da jeg som udgangspunkt tænker, at det skal være gæsterne og ikke mig, der sætter skålsange i gang.
Men hvis stemningen undervejs bliver munter og en af dine gæster pludselig bryder ud i en skålsang, så er jeg straks på pletten og spiller med, så det hele bliver løftet til et nyt niveau.
Det hænder en sjælden gang imellem at moster Oda pludselig har skrevet en tekst til en ukendt revyvise hun engang så i 1930’erne.
Så skal der selvfølgelig tænkes hurtigt, og jeg har altid sangbøger med, så jeg kan redde situationen.
Hvis festen har en toastmaster, anbefaler jeg at du beder toastmasteren om at melde musikalske indslag ind til ham på forhånd – herunder hvilke melodier, indslagene går på.
Op til festen, ca 1-2 dage før, ringer toastmasteren mig så op, og fortæller mig hvilke melodier der kommer.
Så sørger jeg for at have forberedt mig og have sangene øvet op.
Hvis du eller dine gæster har musikalske indslag til festen, sørger jeg for at spille klart og tydeligt for til musikken.
Som regel spiller jeg melodien dæmpet og blidt, mens sangen bliver delt ud, så man som gæst kan huske hvordan det nu er, melodien går.
Når sangen er delt ud og alle er klar, spiller jeg et klart og tydeligt forspil, så alle er enige om, hvornår vi starter med at synge.
Det passer godt til de fleste selskaber, hvis jeg som hyggepianist spiller en blanding af jazzmusik, popsange, ballader, filmtemaer og nyere danske sange.
Jeg mærker jeg altid stemningen undervejs i løbet af festen, og tilpasser musikken til den atmosfære, som er i selskabet.
Hvis der eksempelvis er en højtidelig stemning lige når i sætter jer til bords, spiller jeg elegant og dæmpet på klaveret.
Når det senere bliver mere muntert – måske kommer der sjove indslag fra gæsterne – spiller jeg lidt mere løssluppen og festlig musik, mens jeg stadig sørger for at gæsterne kan snakke godt sammen med hinanden.
Hvad koster en hyggepianist?
Med denne prisberegner kan du nemt finde prisen på hyggepianist til din fest.
Hvad er inkluderet i prisen?
- Hyggepianist til festen
- Spiller med på festlige indslag
- Forberedelse
- Transporttid
- Opstilling
- Nedpakning
- Leje af udstyr
Ønsker du musik udover det på forhånd aftalte på dagen, koster det 500 kr. ekstra pr. påbegyndt halve time.
Prisen er uden moms, da Kunstnerisk Virksomhed er momsfritaget i Danmark.